Bøgegården
Brønsholmgårdsvej 2-6
2980 Kokkedal
Tlf. 7256 5175
bogegaarden@fredensborg.dk
Læs sidens tekst

Årsplan

ÅRETS GANG I BØGEN

Hver måned:

Fra september til marts er der den 3. fredag i måneden, ”Bøgefest”. Festen varer fra kl.18.30-21.30 og her kan børnene danse, snakke og hygge sig, der er mulighed for at købe chips, slik og sodavand.

Der er dansekonkurrencer og mime konkurrence i løbet af aftenen.


Bøgegårdens fødselsdag:

Den 3 fredag i januar fejrer vi Bøgegårdens fødselsdag. Det sker som regel med noget fælles underholdning i Bøgens sal, det kan være en tryllekunstner eller anden form for aktivitet som alle børn fra 0-13 år kan have glæde af. Der vil også være saft og kage eller lignende.


Temauge:

I uge 41, ugen op til efterårsferien har vi tema uge på Bøgen, sidste år var temaet ”Samfunds uge”. Ugen i år har endnu ikke noget navn.


Overnatning:

I efteråret har vi overnatning fra den 7-8. november, nærmere information følger når tiden nærmer sig.


Efterårsferie og vinterferie:

I begge ferier vil der være færre aktiviteter og ture for børnene. Det kunne f.eks. være en biograftur ud at bowle eller i skøjtehal, det kunne også være en kælketur. I indeværende år vil vi tage ture til Eksperimentarium, Jagt og skovbrugs museet osv.

I Ferien åbner Bøgen kl. 10.00 og lukker 17.00.


Teater på Bøgen:

I marts spiller vi teater som regel i uge 12. I 2008 er det dog i uge 14 pga. påsken Det er et stort tilløbsstykke, der kommer mange forældre og børn fra andre institutioner for at se det. Det koster 10kr. for børn, og 20kr.for voksne. For de børn der går på Bøgegården er det gratis. I 2007 spillede vi ” Gummi Tarzan”, og i 2008 var det ”Helt ude i skoven”.


Temauge:

I uge 22 har vi OL på Bøgen. Det er en uge, som står i konkurrencens tegn. Vi har lige budt de nye fritidsklubbørn velkommen og OL er en god måde at ryste alle børnene sammen på. Her arbejdes der nemlig på tværs af alder og grupper.


Sommerfest:

Den 2 fredag i juni holder hele Bøgegården fælles sommer fest. Det er festlig begivenhed, hvor forældrene selv medbringer mad, vi stiller grill op til fri afbenyttelse. Der er mulighed for at købe sodavand og øl. Efter fælles spisning er der kaffe og kage. I løbet af aftenen er der underholdning som børnene står for.


Koloni:

I uge 27 er der koloni, her har børnene mulighed for at komme af sted i 3-4 dage fra mandag til torsdag, det er forskelligt, hvor vi tager hen. Vi har i de seneste år været i Rørvig og Grenå og i 2007, har vi været på Vilde Vulkaner (en musikfestival for børn). Der er som regel en 4 – 5 voksne med, afhængigt af, hvor mange børn, der skal med.


Sommer ferien:

I sommer ferien har værkstederne ikke åbent som i hverdagen. Vi åbner kl.10 og lukker 17.00. Der er en ugentlig større tur, hvor børnene melder sig til, de koster som regel et beløb mellem ca. 30- 50kr. Derudover er der andre aktiviteter som tur til stranden, grill aften, og hvad der nu ellers er interessant for børnene.

Forældre møde:

Det ligger i november, der indkaldes til det i oktober. Her er der valg til hovedbestyrelsen. Det er et vigtigt møde. Vi jo er en selvejende institution, og har dermed andre beføjelser end kommunale institutioner.


Jul på Bøgen:

December er en travl og hyggelig måned på Bøgen. Der er mange aktiviteter, som at hente juletræ og gran, lave juledekorationer, koge bolcher og bage honning hjerter.


Vigtige datoer:

- Lucia optog den 13-12.

- Risengrødsdag og sang på torvet, den sidste dag før ferien.

Kærlig hilsen fra alle os på Bøgen.