Bøgegården
Brønsholmgårdsvej 2-6
2980 Kokkedal
Tlf. 7256 5175
bogegaarden@fredensborg.dk
Læs sidens tekst

Skal dit barn i klub?

Går dit barn i fritidshjem eller SFO, eller er du bare i tvivl om, hvad en klub er og hvad den kan tilbyde, vil vi gerne informere dig om, hvordan det er at gå i fritidsklubben Bøgen.

Forskellen på fritidshjem og klub:
På fritidshjem har man opsynspligt, - dvs. du bliver kontaktet, hvis dit barn ikke dukker op til aftalt tid.
I fritidsklubben er der ikke opsynspligt, - dvs. at det udelukkende er en tillidssag mellem dig og dit barn, at barnet benytter klub tilbuddet. Du er dog velkommen til at ringe og checke om dit barn er kommet, eller du kan kontake os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn kommer i klubben.
Der vil altid i klubben, som på fritidshjemmet, være en voksen i dit barns nærvær, som støtter op om dit barn og griber ind ved uhensigtsmæssig adfærd børnene imellem.

Bøgens overordnede mål:
"At skabe trygge, aktive og sociale børn, som har stor omsorg og interesse for andre mennesker, er nysgerrige og iderige. Bøgen skal overordnet være et rart sted at være for børnene og deres forældre samt personalet. Bøgens mål er at skabe livskvalitet for den enkelte, at styrke børnenes evne til at løse konflikter og skabe sammenhæng mellem Bøgen, hjem og skole. "Principper som lighed, demokrati, tolerance, medbestemmelse og medansvar er vigtige for Bøgen."

Information:
Bøgen udsender et nyhedsbrev på hjemmesiden hver anden måned. Det vil bla. indeholde vigtige oplysninger om værksteder og andre aktiviteter/ture. Ud over nyhedsbrevet foregår informationen til børnene på vores opslagstavle i form af opslag/plakater om ture, arrangementer og andet.
Den første fredag i måneden er der børnemøde. Det er her, vi kan få diskuteret problemstillinger eller nye tiltag på Bøgen.
I sommerferien vil en del værksteder være lukket, og vi vil være mere udendørs.

Besøg:
I er altid velkomne til at komme forbi eller ringe, både før og efter jeres barn er startet i klubben. Vi glæder os til at se jer og jeres barn på Bøgen.