Om Bøgegården

På Bøgegården gør vi os umage for, at vores børn får de bedste tilbud.

Vi gør meget ud af så gnidningsfrie overgange mellem trinene, hvilket vi kan, da vi er en sammenhængende institution, hvor de voksne er kendte ansigter i hele huset.

Vi har ingen lukkedage, hvilket giver en stor fleksibilitet. Vi har sågar en tradition med at invitere hele fritidshjemmet i BonBon-land dagen efter Kr. Himmelfartsdag. Det er en tur, både børn og voksne glæder sig til.

I øvrigt tilbyder vi:

  • Kolonier
  • Gratis mad om eftermiddagen til sultne skolebørn
  • Høje personalenormeringer
  • Kulturbærer, Bøgegården har eksisteret i over 40 år
  • Topscorer i trivsels- og tilfredshedsmålinger

 

Tilfredshedsundersøgelse efterår 2014

Ved den netop offentliggjorte tilfredshedsundersøgelse, foretaget
blandt forældre til børn i skoler og daginstitutioner, kommer vores
selvejende institution Bøgegården ind som topscorer.

Bøgegårdens samlede resultat er 4,56 hvor 5,0 er maksimum. Til
sammenligning scorer kommunens områdeinstitutioner i
gennemsnit 3.99 hvilket efter sigende også er over
landsgennemsnittet.

Ved seneste måling i marts 2014, hvor det drejede sig om
personalets trivsel, kom Bøgegården også ind som topscorer. Her
gav personalet deres arbejdsplads topkarakterer i hele 91,6 procent
af de 63 stillede spørgsmål.

Tusind tak til både forældre og personale på Bøgegården.
Vi er glade og stolte af resultaterne fra begge undersøgelser og
glæder os til at fortsætte det gode arbejde!